- Nyheder
-
TMD forlænger med Uth
Skrevet af Jesper Harborg, man, 02/13/2012 - 12:08
Foto: TMS RingstedTMS Ringsted, der lørdag overraskende slog Ribe-Esbjerg for anden gang i sæsonen, har forlænget kontrakten med Lasse Uth for to sæsoner.
- Lasse Uth har indtil nu spillet en fantastisk sæson, selvom han rent faktisk startede sæsonen med at være skadet. Lasse er efter sin skade bare blevet bedre og bedre, og da han samtidig er en fantastisk forsvarsspiler, der også kan dække back, er han et endnu større aktiv for holdet, end en "almindelig" fløj, siger TMS-sportschef Jes Christensen i en pressemeddelelse.
- Lasse har i år fået mere og mere spilletid, og udviklingen har ikke været til at tage fejl af. Jeg er rigtig glad og stolt over, at Lasse også er at finde i den grønne trøje de næste to år, og jeg er sikker på, at vi vil se en om muligt endnu bedre Lasse Uth i de kommende sæsoner. Vi er i fuld gang med at sammensætte et godt og stærkt hold til den kommende sæson, hvor målsætningen gerne skulle være top-4, og jeg forventer, at der løbende fra medio uge otte vil blive meldt endnu flere navne ud, siger sportschefen.
