- Nyheder
-
Skanderborg må slippe stortalent
Skrevet af Claus Sonne, tor, 02/02/2012 - 10:39
Foto: Skanderborg HåndboldSkanderborg Håndbold kan ikke holde på en af klubbens mest talentfulde spillere, højrebacken Jonas Langerhuus. Det skriver Fredericia Dagblad, der samtidig sender 19-årige Langerhuus til Ribe-Esbjerg HH i den kommende sæson.
- Det gør ondt på os, at vi ikke kunne holde på ham, men han ville gerne hjem til Esbjerg, hvor han kommer fra, siger Torben Væver fra Skanderborg Håndbold til Fredericia Dagblad - og ærgrer sig videre:
- Havde vi så bare måtte sige farvel til ham, fordi han skifter til en større klub. Det bliver svært at lukke hullet efter ham med de midler, vi har til rådighed, siger Torben Væver.
En skulderskade har bænket Jonas Langerhuus hele sæsonen, men kort inden jul fik han comeback på Skanderborgs 3. divisionshold. Spilleklar er han en af de klart bedste i sin årgang - og havnede da også på All Star holdet ved U18-EM.
