- Nyheder
-
SK: Er vi rutinerede nok?
Skrevet af Jesper Harborg, man, 02/13/2012 - 09:56
Foto: SportsagencyFire hold kæmper om den sidste ledige plads i slutspillet. KIF Vejen, Aalborg DH, SK Aarhus og FIF kan alle nå at sætte sig på en plads blandt de seks, der skal dyste om medaljer. I aften tager SK Aarhus imod Slagelse i en kamp, hvor to point vil lune for aarhusianerne. Men de neongule fra nordbyen er et urutineret hold, erkender Anne Sophie Okkels.
- Vi vil utrolig gerne vinde den her kamp, hvilket vi også er favoritter til. Spørgsmålet er bare om vi er professionelle nok til at klare den rolle. I Esbjerg kunne man godt mærke, at vi ikke helt havde rutinen til at håndtere det pres, som vi havde lagt på os selv. Jeg håber, at vi kan finde tilbage til det spil, som vi er gode til og så komme med en masse energi til kampen, siger bagspilleren til stiften.dk.
Kampen spilles kl. 19.30 i Vejlby-Risskov Hallen.
