Miraklernes tid er ikke forbi

Miraklet blev fuldbyrdet, da Danmark slog Sverige 31-24 og derfor nu er i semifinalen ved EM. En bedrift, der så umulig ud for få dage siden.

En ting er at få en hjælpende hånd, som Danmark havde fået af Polen tidligere på eftermiddagen – den skal også gribes, og det var danskerne indstillet på fra første færd.

Danmark scorede kampens første mål, da Anders Eggert studsede bolden i mål blot et par centimeter over stregen via overliggeren på et straffekast fremtvunget af René Toft. En heldig scoring, der varslede godt for danskerne, og da Mikkel Hansen kort efter bragede bolden ind til 2-0 hvorefter Bo Spellerberg gjorde det til 3-0 og dermed satte en streg over sin svage indsats i Tysklands-kampen, var den gode start en kendsgerning. Svenskerne kunne ikke komme i gang, og motivationsforskellen var tydelig i indledningen.

I en kort periode slap danskerne gashåndtaget, men de blå-gule från hinsidan fik ikke lov at komme tættere på end et enkelt mål. Lasse Svan, der havde fået chancen på højrefløjen, lagde ud med at brænde et par muligheder, men hans mål til 7-5 efter ti minutter gav ham syndsforladelse: Et langt svæv og et lækkert lob. Så var han i gang, og samtidig genfandt danskerne rytmen i angrebsspillet, hvorimod forsvaret ikke så dirkefrit ud. Det gjorde svenskernes dog heller ikke.

I målet brillerede Niklas Landin med en blæret redning af et forkert dømt straffekast, og Kasper Søndergaard straffede på næste angreb svenskernes afbrænder med sit mål til 9-6 halvvejs i første halvleg. Angrebsspillet flød bedre for Danmark end tidligere under EM, og da Sverige på deres bedste angreb i kampen kom til en åben chance til Kim Ekdahl Du Rietz, stod Niklas Landin i vejen igen.

Bortset fra nogle besynderlige misforståelser mellem Mikkel Hansen og Kasper Søndergaard, kunne man ikke sætte mange fingre på den danske indsats før pausen. Forsvaret kunne have været tættere kittet sammen, men angrebsmæssigt så det godt ud – hvilket dog hang sammen med, at Sverige ikke var helt stærke i deres defensiv, som ellers i mange år har været deres varemærke. Det hænger formentlig sammen med manglen på motivation i en kamp, der for svenskerne ikke indeholdt andet end ære. Men når selv Kasper Nielsen scorer mål, som han gjorde på en kontra til 16-10 tre minutter før pausen, så sidder man med en fornemmelse af, at intet kan gå galt...

De svenske keepere Johan Sjöstrand og Andreas Palicka kunne ikke lure mange danske afslutninger, pausestillingen 18-11 til Danmark afspejlede en halvleg med næsten total dansk dominans.

Billedet ændrede sig noget efter pausen, hvor kadencen gik ned. Men farligt blev det ikke, dertil var den danske føring fra første halvleg for stor. Et interessant aspekt af begivenhederne var, at Lars Christiansen, der var bænket hele vejen igennem kampen mod Tyskland og heller ikke havde spillet i første halvleg, kom ind og jagtede sit landskampsmål nummer 1.500. For at nå det runde tal skulle veteranen score tre gange. Det magiske mål kom otte minutter før tid til 28-20 og faldt næsten tyve år efter det første, som han scorede mod Holland i 1992.

Generelt var anden halvleg faktisk en smule kedelig. Tingene var sat på plads, svenskerne ville nærmest bare have det overstået, og danskerne ville ikke risikere noget, nu hvor semifinalen i realiteten var i hus. Men der var gode momenter af Hans Lindberg, Thomas Mogensen og ikke mindst Niklas Landin, der i en periode hen imod halvlegens slutning var som en massiv mur.

Desværre var det sidste indtryk fra kampen, at danskerne kom til at slappe for meget af. Sverige kæmpede sig op på 24-28, men med tre minutter tilbage gav Mikkel Hansen svenskerne dødsstødet.

EM-semifinalen er i hus, selv om det så håbløst ud, da Danmark kom i mellemrunden uden point. Men så meget har flasket sig, at man bare må konstatere – miraklernes tid er ikke forbi.