- Nyheder
-
Lemvig mister profil
Skrevet af Claus Sonne, man, 01/30/2012 - 13:20
Foto: Lemvig-Thyborøn HåndboldLemvig-Thyborøn Håndbolds norske stregspiller Andreas Gjeitrem forlader klubben og Danmark efter denne sæson. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
- Jeg har været vældig glad for at være i klubben. Der er styr på tingene, og jeg har lært en masse nye ting, ligesom alle har taget godt imod mig. Det har dog været svært at bo i Lemvig og have kæreste og to børn hjemme i Bergen, så jeg vælger at rejse hjem efter denne sæson, fortæller
Andreas Gjeitrem.
- Andreas har ydet en stor indsats for holdet, og vi vidste på forhånd, at familien betyder meget for ham. Derfor har vi stor forståelse for hans beslutning og ønsker ham held og lykke fremover, siger sportschef Torben Jensen.
Andreas Gjeitrem vil gerne fortsætte sin aktive karriere i nærheden af bopælen i Bergen.Det står desuden fast, at en anden af klubbens stregspillere, Martin Allentoft, også forlader klubben.
