- Nyheder
-
Larvik for stærke for FCM
Skrevet af Claus Sonne, fre, 02/03/2012 - 22:50
Foto: FCMKlasseforskel er måske et lidt for stærkt ord at sætte på forskellen mellem FCM og Larvik i fredagens Champions League-opgør, men især i de første 30 minutter var danskerne langt fra at kunne true, endsige følge med de forsvarende mestre i turnerningen. 26-22 til Larvik endte kampen, hvor FCM konstant halsede bagud.
Der er oftest flere årsager til et nederlag, men i tilfældet FCM denne fredag aften kunne man meget let sætte fingeren på i hvert fald et ømt punkt - nemlig en byge af fejl, der, havde den været af sne, havde udløst et behov for saltning. Der blev ganske enkelt fejlet i alt for mange situationer, både i det elementære afleveringsspil og i afslutningerne, hvor FCM'erne i den grad fik gjort Cecilie Leganger i Larvik-kassen god. Og den slags gaver skal man ikke give Larvik, der løber en ondskabsfuld kontra og blandt andet derfor kunne gå til pausen foran hele 16-9.
Efter pausen fortsatte FCM med at smide bolde væk og brænde chancer, og især fra fløjene var den helt gal. Manglende dommertække i et par afgørende situationer gjorde heller ikke tingene lettere, og FCM kom aldrig tættere på end at være bagud med fire. Som sådan er der ikke noget galt i at tabe med fire mål til Larvik, men man sidder garanteret i FCM-lejren og tænker på, hvad der var sket, hvis fejlprocenten var blevet holdt bare en anelsen mere nede - hvilket der i den grad var gode muligheder for.
FCM møder i sin næste kamp på udebane ungarnske Györ, hvilket sker 12. februar.
Kampen i tal
FCM - Larvik 22-26 (9-16)
Målscorere opdateres ...
