Nyheder

Hvidt: Vi er bedst på alle pladser

Skrevet af Jesper Harborg, man, 02/06/2012 - 10:19
Foto: Sportsagency

AG København kunne blandt andet takke Kasper Hvidt for nogle vigtige redninger på vigtige tidspunkter, da københavnerne slog Aalborg Håndbold i pokalfinalen søndag. Da Aalborg var ved at komme tæt på, lukkede den tidligere landsholdsmålmand sit bur og forhindrede, at nordjyderne fik kontakt.


Efter kampen anerkender Kasper Hvidt vigtigheden af sine redninger, men understreger, at AG efter hans mening bare er bedre end Aalborg.


- Nogle gange er det ene hold bare bedre end det andet, og det var vi bare i dag, siger han til håndbold.dk.


Aalborg er blevet rost for deres stærke start-7'er i optakten til pokalfinalen. Det var bredden, der gjorde AG København til forhåndsfavoritter. Men Kasper Hvidt mener ikke engang, nordjydernes syv stærkeste er et match for københavnerne.


- Med al respekt for de spillere, Aalborg stiller med: Sammenligner man Olafur og Johan Jakobsen, så vil det være totalt at forklejne Olafur. De fleste hold vil nok også hellere have Mikkel end Kjelling og så videre. På alle pladser mener jeg, vi er bedre besat. De har en godt start-7'er, ja, men ikke så god som vores, siger målmanden.
 

Øvrige nyheder
Arkiv

Nyhedsarkiv