Nyheder

Fodbold-væddemål koster AGK'ere kikset hår

Skrevet af Jesper Harborg, ons, 02/15/2012 - 13:52
Foto: Sportsagency

Ligesom det danske håndboldlandshold ynder også AG Københavns spillere at varme op med en rask fodboldkamp, og et væddemål i forbindelse med sådan en dyst betyder nu, at Snorri Gudjonsson og Gudjon Valur Sigurdsson må stille op til aftenens kamp mod SønderjyskE med ret besynderlige frisurer.


De to islændinge havde åbenbart undervurderet Mads Larsen evner udi fodboldspillet, og to mål fra Mads Larsens fødder ved tirsdagens træning betød ifølge ekstrabladet.dk et tabt væddemål. Derfor vil man i de næste to kampe, ligakampen i aften og Champions League-kampen mod Montpellier på søndag, se Gudjon Valur Sigurdsson med farvet hår, mens Snorri Gudjonsson stiller op med en frisure, der nærmest får ham til at ligne Søren Spætte.
 

Øvrige nyheder
Arkiv

Nyhedsarkiv