- Nyheder
-
Esbjerg vil sikre slutspilsbillet
Skrevet af Claus Sonne, ons, 02/01/2012 - 14:47
Foto: KIF VejenNår Team Esbjerg onsdag aften i Varde møder SK Aarhus, så vil en sejr næsten med sikkerhed være ensbetydende med deltagelse i slutspillet.
- Vi kan stort set spille os i slutspillet med et forspring på otte point og seks kampe igen. Vores fokus er inden kampen på at få lagt de dårlige oplevelser fra de seneste kampe bag os og komme igen. Det bliver godt at spille i Varde for en næsten udsolgt hal, idet kulissen betyder langt mere, end man regner, med siger Team Esbjergs cheftræner, Lars Frederiksen til klubbens hjemmeside - og ægrer sit over det mistede point sidst mod Slagelse.
- Det er måske ikke så unaturligt, at vi løber ind i en downperiode lige nu, men det er vigtigt, at perioden bliver så kort som muligt. Vi har brugt meget tid på at snakke om, hvordan vi får stabiliteten tilbage, siger Lars Frederiksen, der godt klar over, hvad man især skal holde øje med hos SK Aarhus.
- SK Aarhus er et hold af gode skytter, særligt efter tilgangen af Anna Sophie Okkels, og vi skal desuden have styr på holdets gode kontrafase. Men vi skal først og fremmest finde tilbage til vores eget spil med et stærkt forsvar og et fornuftigt angrebsspil, siger Lars Frederiksen, der må undvære en skadet Angelica Wallén.
Team Esbjergs trup:
Målmænd: Kari Aalvik Grimsbø og Marie Staun
Venstre fløj: Jessica Helleberg og Lina Bannerholt
Højre fløj: Kelsi Fairbrother og Nanna Dransfeldt
Streg: Ulrika Ågren, Rikke Zachariassen og Maja Bech Hansen
Bagspillere: Lotte Grigel, Gøril Snorroeggen, Tove Seest og Nina Vassvik Jensen.
