Nyheder

Aalborg: Hedin-stop var ventet

Skrevet af Claus Sonne, ons, 02/01/2012 - 09:43
Foto: Aalborg Håndbold

Det kommer ikke voldsomt bag på Aalborg Håndbold, at det norske håndboldforbund har forbudt Robert Hedin at dobbeltjobbe som cheftræner, hvorfor svenskeren stopper i Aalborg, når hans aftale udløber 30. maj. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

 

- Vi vidste, at meldingen var lige om hjørnet, og jeg er heller ikke overrasket over konklusionen fra forbundets side, siger direktør Jan Larsen. Både klubben og spillerne er glade for samarbejdet med Robert, men nordmændene er i deres gode ret til at gøre som de gør, siger Larsen og fortsætter:

 

- Vi ser frem til resten af sæsonen med Robert ved roret og håber, at han og holdet allerede i den kommende weekend hjemfører den første titel til Aalborg Håndbold ved Final4 i Gigantium. Samtidig med de kommende kampe søger jeg at få træner-situationen løst på bedst mulig måde. Da meldingen fra Norge ikke var overraskende, har jeg haft tid til at gøre mig mine tanker, og jeg vil nu intensivere arbejdet, siger Jan Larsen, der dog gerne erkender, at han gerne have set Hedin blive i klubben.

 

- Det er en træls situation, som vi er havnet i nu, og jeg må da også erkende, at det er en situation, jeg selv har været med til at sætte os i fordi, vi fyrede Jakob Vestergaard. Men vi ansatte Robert Hedin fordi, vi mener, han er en god træner, og jeg tror stadig, han kan skabe resultater for os i denne sæson, siger Jan Larsen til NORDJYSKE.

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv