Nyheder

Århus smed sejren

Skrevet af Claus Sonne, lør, 02/11/2012 - 20:32
Foto: Ole Nielsen

Århus Håndbold havde alle muligheder for at hive i hvert fald det ene point hjem mod slovenske Celje, men hjemme i NRGI Arena måtte aarhusianerne se sig slået 22-23 efter en hektisk afslutning.

 

Det var dog ikke en kamp, Århus havde behøvet at tabe. Desværre for de sorte - og dansk håndbold - løb Århus-spillerne ind i en af de efterhånden velkendte døde perioder, der bliver tabt stort. I kampen mod Celje skete det lige efter pausen, som Århus var gået til foran 11-9, blandt andet takket være gigantspil af Jan Nielsen i målet. Men så gik Århus i sort, tabte den efterfølgende periode 1-6 - og halsede så efter Celje resten af kampen.

 

Halseriet var dog ind imellem pænt kvalificeret, og i de sidste par minutter havde man flere chancer for at få kontakt med Celje, der bestemt ikke imponerede rent angrebsmæssigt, men til gengæld var stærke i denfensiven. Men to gange blev erobrede bolde smidt i hænderne på slovenerne i et aarhusianske kontraløb, og i kampen sidste angreb lå et vip fra Jakob Thoustrup til Jannick Mazur ikke præcist nok - og så vandt Celje 23-22.

 

I næste weekenden falder svaret, om det nu også havde været nok for Århus at vinde med et enkelt pind eller spille uafgjort. Svaret er "næppe", for Celje er markant stærkere hjemme end ude. Der var dog ikke mange af holdet spillere, der imponerede mod Århus. Der var dog undtagelser, og den største stod i målet og hed Dejan Peric. den 41-årige målmandslegende, der har spillet i blandt andet Barcelona og Veszprem, stog ganske enkelt fortræffeligt, hvilket især Århus-fløjene måtte sande. Det skal dog med, at Jan Nielsen i Århus-målet stod lige så godt. Det er imponerende, hvad 39-årige Nielsen får fat i i øjeblikket, hvor han fremstår som en af ligaens bedste keepere. 

 

En anden Celje-profil var gode gamle Petar Metlicic, den kroatiske højreback, der i 1. halvleg nærmest alene gjorde, at Celje kunne følge med Århus. Og så kunne man som tilskuer jo alid more sig over den slovenske træner ved navn Matic Vladan, der talte til sine spillere, som var de retaderede børn, hver gang de lavede en fejl - hvilket skete tit.

 

Der skal sandsynligvis et mindre mirakel til, hvis Århus skal videre i Cup Winners Cup mod det sandsynligvis stærkeste af de tilbageværende hold. Sikkert der det dog, at der er plads til forbedringer rent offensivt i forhold til lørdagens kamp, hvor meget kom til at hænge på Jakob Thoustrups efterhånden velkendte stående og trukne skud, som Peric bestemt ikke havde det godt med.

 

Kampen i tal

Århus Håndbold - Celje 22-23 (11-9)

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv