VM-klumme: Landsholdet og den karmiske retfærdighed

Hvis man er interesseret i åndelige fænomener og østlig tænkning, ligger begrebet karmisk retfærdighed lige for i en beskrivelse af Danmarks VM. Tankegangen er, at held og uheld går lige op, og man kan jo blive helt buddhistisk af at tænke på de mange afbud, der væltede ind over damelandsholdet op til slutrunden over for det held, vi må være ærlige og indrømme, at Danmark har nydt godt af på anden vis. Dels i form af en indledende pulje, der var sammensat på en måde, så man skulle tro, Jan Pytlick selv havde bestemt – og dels vejen videre i turneringen, der i aften går over Japan og i tilfælde af dansk sejr videre over Angola.

Ganske vist klinger Angola ikke så godt i danske håndbold-øren efter VM for to år siden, hvor Pytlicks Piger led nederlag til afrikanerne. Men mon ikke, de danske tropper har lært af den kamp. I så fald synes vejen til semifinalen ganske jævn og nyasfalteret.

Ved endnu en indgriben fra højere magter har det maget sig således, at den officielle og ganske beskedne målsætning om en plads i OL-kvalifikationen allerede er indfriet – uanset om Danmark vinder eller taber til Japan i aften. Vi er nu blandt de seksten bedste ved VM, og de syv bedste er ifølge regelsættet med i OL-kvalen, men da Norge allerede er med i OL-kvalen som forsvarende Europamester, er VM's nummer otte med i hatten. Hvis Japan vinder i aften – Buddha forbyde det – rykker den sidste OL-plads ned til VM's nummer ni, og da Danmark blev det næstbedste hold af alle i indledende runde, kan vi ikke slutte lavere end netop nummer ni ved VM.

Jo, karmaen er med danskerne, og i den forbindelse er det endnu en lille brain-teaser at tænke på, at netop aftenens modstander kommer fra et overvejende buddhistisk land.

Nu skal det ikke lyde som om, de flotte danske resultater udelukkende er et produkt af held. For det er primært dygtighed af Jan Pytlick, Kim Jensen, hele staben og de førhen uprøvede spillere, der har bragt Danmark så langt. Kommer danskerne forbi Japan og Angola, er vi tæt på medaljer – og ikke mindst tæt på, at damelandsholdet generobrer en plads i Folkets hjerter. Det fortjener holdet. Også af den grund kan man nærmest kræve mere succes, for det vil være til holdets eget bedste ud over den resultatmæssige succes at sikre sig helhjertet opbakning fra hjemmefronten også på sigt, og sigtet er langt qua spillernes lave gennemsnitsalder. Det er et langtidsholdbart hold, vi har i støbeskeen.

PS.: Egentlig kunne denne klumme have handlet om den uheldige timing af Morten Stig Christensen, da han midt i landsholdets forberedelser flyttede fokus over på assistenttræner Kim Jensen og endda fik formuleret sig, så det lød som om, DHF havde fyret en mand, der selv ønsker at forlade sit job. Det er naturligvis nemt at undre sig over, at Morten Stig med sine mange års erfaring fra TV2 ikke tænkte nærmere over mediernes mekanismer. Men hva', manden ved jo godt, at han begik en brøler, og det er tilladt for alle. Bare man lærer af det. Som landsholdet forhåbentlig har lært af Angola-fiaskoen for to år siden...