VM-klumme: Det lugter lidt af...

Man vil jo helst ikke jinxe det, men den liflige duft af ædelt metal har vist nået de fleste håndboldinteresserede danskeres næsebor hele vejen fra Brasilien og til det kolde, våde og forblæste ø-rige oven på det europæiske mainland.

Lad os være ærlige og fastslå, at Danmarks sejr over Angola ikke var uventet – uanset hvad Jan Pytlick har forsøgt at bilde os ind, og uanset at afrikanerne slog danskerne for to år siden. Enkeltstående, mærkelige resultater forekommer altså i ny og næ, men en svale gør ingen sommer, og selvfølgelig skal og vil Danmark vinde langt de fleste kampe mod Angola.

Nu er det fantastiske landshold klar til semifinalen. De gik så gruelig meget igennem, de var så undertippede – nu er de blandt verdens fire bedste. Og ja, der har da været held med i spillet, både på banen i slutfasen af Japan-kampen og i forhold til sammensætningen af indledende pulje og modstanderne i de to knald-eller-fald-kampe... og igen i semifinalen, hvor jeg er sikker på, Jan Pytlick foretrækker at møde Frankrig frem for Rusland, som vi vel havde regnet med. Men held eller ej, den danske semifinaleplads er fuldt fortjent også i forhold til spillet. Selv om ikke alt har fungeret for de rød-hvide (og det er selvsagt umuligt, når kæderne stort set aldrig har spillet sammen før), så er det kun få hold, der har været bedre eller bare lige så gode som Danmark, når danskerne har ramt topniveauet.

Derfor er succesen fortjent. Og lad os nu spekulere lidt: Vi kan godt gå ud fra, at Norge kommer i finalen. Norge er Norge, og de skal op mod Spanien, der alle kvaliteter til trods ser ud som det svageste hold af de fire tilbageværende. Skulle det lykkes Danmark at besejre Frankrig – og det er ikke umuligt – er sølvmedaljen sikret, men så får vi for alvor brug for Fru Fortunas velvilje i finalen, hvis det skal blive til mere. Vinder Frankrig i semifinalen – og det er altså heller ikke umuligt – skal Danmark spille bronzekamp mod Spanien. Det er absolut ikke umuligt at vinde dén!

Som tidligere nævnt på denne plads skal man passe på med at spå, men det er svært ikke at drømme søde medaljedrømme nu.

I går fortalte jeg om Evgeni Trefilov, Ruslands landstræner, som vi altså nu alligevel ikke skal se Danmarks milde og meget fynske Jan Pytlick stå over for. I stedet er det Olivier Krumbholz, der skal lægge en for Danmark ødelæggende taktik. Han er en helt anden type. Selvfølgelig er han engageret under kampene, men bagefter, når han mødes med journalisterne i mixed zone, er han en charmetrold. Han skiller sig ud fra de fleste kolleger ved at møde op i håndboldhallen iført moderigtige jeans og løsthængende skjorte eller polo, og i det hele taget er han noget af en laps. Men meget imødekommende som interviewoffer, og han ”mande-flirter” åbenlyst med pressens udsendte ved hjælp af skæve smil, blink med øjet og klap på skulderen. Jeg har selv oplevet at være lige ved at fnise som en forelsket handelsskolepige efter et interview med Olivier Krumbholz. Totalt afvæbnet.

Under alle omstændigheder skal han jo ikke på banen, men hans spillere har også metoder til at afvæbne modstanderne. Det bliver spændende, men ikke uoverkommeligt.

Viva les rouges.