Om Mette Melgaard og en russisk madman

Man skal være forsigtig med at spå, især under et VM, hvor vi har set resultater, ingen havde regnet med på forhånd. Men en forsigtig spådom kan være, at Danmark møder Rusland i semifinalen, og at det danske eventyr slutter dér.

Danmark har været heldige med mange ting under VM. En overkommelig gruppe og en overkommelig vej til semifinalen – hvis altså... Det skriver jeg ikke for at underkende det fantastiske arbejde, Jan Pytlick har gjort med det rekonstruerede hold og den kæmpe indsats, spillerne hver især og som hold har ydet. For det er imponerende. Jeg mener bare, at Danmark altså møder Angola i aften, mens Rusland og Frankrig krydser klinger i en anden kvartfinale. Dermed ryger et af verdens bedste hold ud uden at få chancen for at spille om medaljer.

Danmark var i grotesk grad ramt af uheld på skadesfronten, hvor et utal af afbud ramte Jan Pytlick før VM, og hvor han også måtte skifte ud tidligt i turneringen, da Maibritt Kviesgaard blev skadet. Men det har egentlig været lidt held i uheld. For Mette Melgaard er kun med på afbud, og hendes tilstedeværelse i forsvaret har været en af grundpillerne i den danske succes hidtil. Uden skader, ingen Mette Melgaard, og så kan man selvfølgelig kun gisne om, hvordan det var gået. Og lidt held: Mette Melgaard skulle på ferie, før hun kom til VM. Det var planlagt på forhånd – men heldet er, at Danmark ikke skulle op mod stærke hold, før hun dukkede op i Brasilien.

Skulle det nu lykkes at besejre Angola, venter Rusland eller Frankrig i semifinalen, sandsynligvis Rusland. Danmark har traditionelt haft et godt tag på russerne ved GF World Cup, men en ting er en hyggelig træningsturnering i Aarhus, noget andet er VM, og russerne topper stort set altid, når det gælder. Selv om EM sidste år var en skuffelse for dem. Derfor virker det mest sandsynligt, at Danmark ikke kommer forbi Rusland.

Om ikke andet kan man se frem til et gensyn med russernes eksplosive landstræner, Evgeni Trefilov. En af håndboldens ægte originaler. Hans kommanderen med sine spillere er legendarisk, og med de lave tilskuertal i Brasilien, er der ingen tvivl om, at man kommer til at kunne høre ham. Følgende er en personlig beretning om den – skal vi sige karismatiske landstræner.

Under en dækning af førnævnte GF World Cup sad undertegnede på pressepladserne i NRGi Arena. De er placeret oppe under loftet i den ene side af hallen. På den anden side stod og løb Trefilov – og ikke mindst råbte han, så man kunne høre det tydeligt gennem tilskuerlarmen fra modsatte side. Han virker decideret skræmmende, og jeg talte med Jan Pytlick om forskellene i hans og Trefilovs ledelsesstil. Som den danske landstræner sagde: Vi forstår jo ikke, hvad han siger. Næ, og dog.

Jeg havde faktisk russisk i gymnasiet, men jeg tilhørte den klub, der godt vidste at ”Russisk” på skemaet i virkeligheden var en hemmelig kode, der betød at nu skulle der ryges Otto Leisner-tobak i cykelkælderen. Derfor har Jan Pytlick ret – det meste, Trefilov siger, er uforståeligt. Jeg mente dog under omtalte kamp at genkende ordet пожалуйста - ”pasjalsta” - der betyder noget i retning af det engelske ”please”, og det er jo ganske høfligt. Derfor besluttede jeg mig for at interviewe Trefilov efter kampen. Jeg husker ikke det præcise resultat, men Rusland tabte. Jeg skrev omhyggeligt mine spørgsmål ned på russisk og tænkte mig virkelig godt om for at få dem formuleret korrekt. Derpå gik jeg ned i mixed zone under tribunen og ventede på den russiske træner, mens jeg i hovedet repeterede mine spørgsmål.

Pludselig kom han – hærdebred og et hoved højere end mig, og jeg er ellers ikke lav af vækst. Jeg fik øjenkontakt med ham og opgav i samme ”øjeblik” mit interview. Jeg turde ikke! Jeg betragter ikke mig selv som en bangebuks, men det blik, Trefilov havde i øjnene, var så intimiderende, at jeg skyndte mig at skæve til min blok og kikke hen ad gangen, som om jeg ventede på en anden.

Det er altså en ægte madman, der står i spidsen for Rusland. Og måske venter der et dansk nederlag, men vi kan i hvert fald se frem til underholdning – der sikkert er sjovere for os tilskuere end for de russiske spillere!