Klapjagten på ikonet

Selvfølgelig er Ulrik Wilbek gennem årene blevet kritiseret for forskellige ting, blandt andet for den ”berømte” udtagelsesproces, der involverede Jesper Nøddesbo og Torsten Laen, men generelt har der været bred enighed om, både i Danmark og det store udland, at Wilbek er en klassetræner, ja måske en af verdens allerbedste. Og det peger resultaterne vel også i retning af. Men nu, efter Danmarks kvaler ved EM i Serbien, ja så har piben fået en anden lyd.

Eksperterne, både de, der rent faktisk kan bære en sådan titel, og de, der bare tager den, har kritiseret landstræneren for en længere række af ting, han har gjort – eller måske rettere ikke gjort. Blandt mændene med riverne har været den tidligere landstræner Leif Mikkelsen, ja, ham der redder Jan Harkamp, når DR en yderst sjælden gang sender håndbold. Og dælemig, om et eller andet medie ikke havde gravet fløjkultlegende Hans Henrik Hattesen (hvordan kom han lige ind i billedet?) frem for at kommentere på situationen i Serbien.

Ifølge eksperten Peter Bruun Jørgensen har Ulrik Wilbek lavet flere fejl end tidligere. Om det er rigtigt, tør jeg faktisk ikke sige, for fejl har det med at blive bemærket langt mere, når klaveret ikke spiller. Men jeg vil dog godt stille spørgsmålstegn ved, om Ulrik Wilbek pludselig er blevet en dårligere træner – og om hvorvidt han bliver en bedre træner under EM ved konstant at skulle forholde sig til, om han nu også har gjort det rigtige i den og den situation. Selvfølgelig bærer træneren et god bid af ansvaret for de resultater, hans hold leverer. Men det forholder sig vel i den grad også omvendt.

Eksempelvis kunne man spørge, om følgende faktorer er Ulrik Wilbeks skyld:

• Hans Lindberg har en generel formnedgang i denne sæson.
• Nikolaj Markussen er pludselig udstyret med halvanden meter, sådan cirka, gummiarm, der leverer gribere.
• Mads Christiansen virker rent angrebsmæssigt som hunden i keglespillet.
• Kasper Søndergaard kan ikke dække op.
• Mikkel Hansens afslutninger er af en langt anden kaliber end normalt.

Og sådan kan man vel blive ved et stykke tid – uden at kunne give landstræneren skylden. Selvfølgelig er det Ulrik Wilbeks ansvar at gøre spillerne mentalt klar til kamp – men hvorfor skulle han lige pludselige være blevet markant dårligere til den del af spillet? Og hvor svært burde det lige være at motivere en dansk landsholdsspiller, der er til EM? Og har vi i stedet for at gøre med nogle spillere, der har snakket så meget om – og hørt om - EM-guld, at det har givet mentalt bagslag, da tingene ikke kørte?

Der kan garanteret skrives det meste af en bog om ”katastrofen i Serbien”, men helt ærligt: Så godt som alle hold kikser indimellem i en slutrunde – prøv bare at spørge nede i Tyskland eller over i Sverige, der i perioder har været helt ude af det finde selskab. Og lad os så gemme snakken om Ulrik Wilbeks evner til hvis Danmark kikser OL-kvalifikationen på hjemmebane.