Hvor står vi?

Klumme af Mette Melgaard

Vi er midt i oktober måned. Tiden nærmer sig med raske skridt december måned, hvor EM i kvindehåndbold skal spilles på hjemmebane. Og spørgsmålet er så, hvor står vi som hold?
Med et tilbageblik på GF World Cup i Århus for en lille måned siden, er det nu tid til at gøre status.

Vi startede World Cuppen med at vinde over viceverdensmestrene fra Frankrig. Det var ikke nogen typisk kamp mellem Danmark og Frankrig, for i modsætning til tidligere opgør, så blev der scoret masser af mål. Kampen blev vundet på mange gode kombinationer i angrebet, og hvor vi i store dele af kampen formåede at sætte blandt andet Camilla Dalby i scene.

Anden kamp var mod Ungarn, et hold vi ikke har spillet mod længe. Ungarn har mange gode individuelle spillere, som på dagen kan være svære at dæmme op for. Vi vandt kampen på fight og godt forsvarsspil. Igen viste Dalby, at hun er ved at være en spiller Danmark kan regne med.
 

Tredje kamp var mod Tyskland. Vi var på daværende tidspunkt allerede klar til semifinalen, og der blev derfor sparet nogle spillere, mens dem, der ikke havde spillet så meget, fik chancen. På grund af mange tekniske fejl, kom vi hurtigt stort bagud, men ved god fight, fik vi kæmpet os tilbage i kampen. Desværre lavede vi igen en del fejl, og derfor endte kampen med et nederlag.
 

Semifinalen var mod Norge. Et hold som vi ikke havde slået i meget lang tid. Kampen startede også rigtig skidt for os. Det var ikke fordi nordmændene spillede godt, men mere på grund af vores fejl, at vi var bagud ved halvleg. I anden halvleg fik vi stabiliseret forsvaret og fik indhentet forspringet. Desværre lavede vi igen et hav af tekniske fejl, så Norge til sidst kunne trække fra os.

Kampen om bronze var på ny et møde med franskmændene. Denne kamp vil for vores vedkommende ikke gå over i historien. Vi fik aldrig sat forsvaret, og samarbejdet med målmændene kom aldrig til at fungere. Vi var hele tiden et skridt bagefter, og da kampen var færdig, måtte vi konstatere, at vi ikke var der på dagen. Der var dog enkelte lyspunkter. Susan Thorsgaard spillede en stor kamp på stregen, der var mange flotte indspil til hende, som hun udnyttede på bedste vis.
 

GF World Cup var slut, og vi var blevet nummer 4. Men hvad kan vi så tage med fra turneringen, og hvor står vi?
Vi så momenter af godt angrebsspil. Vi var blevet bedre til at udnytte de styrker, vi har på holdet, men samtidig må vi også konstatere, at der er plads til forbedringer.

Blandt andet skal vi have trænet overtal. Vores overtalsspil fungerede ikke, hvilket vi må have fokus på. Samtidig skal vi have gjort forsvaret mere stabilt. Der var for store udfald, og set over et helt mesterskab, skal det være mere stabilt. Vi skal have trænet alternative forsvarsformationer, og så skal vi have minimeret de tekniske fejl.
 

Hvordan er perspektivet så?

Set helt overordnet, så er det helt konkrete ting, som vi ved, vi kan forbedre, hvilket er positivt. Rikke Skov og Lærke Møller var ikke med i turneringen. Er de klar, vil Danmark helt klar være forstærket både defensivt samt offensivt. Vi så, at selv om vi langt fra spillede op til vores bedste i denne turnering, så kan vi stadig være med de bedste hold i verden.
 

Jeg synes, vi har et spændende hold med mange perspektiver. Vi så, at indstillingen er der. Selv om vi kom bagud, viste vi god moral og kæmpede os tilbage. Det tegner godt for fremtiden, og får vi rettet de ting, som ikke fungerede til GF World Cup, så kan vi som hold nå rigtig langt til EM.
 

Jeg er fortrøstningsfuld, og glæder mig til endnu en samling med pigerne.

Nu handler det om at tage arbejdshandskerne på, så vi kan komme videre mod vores fælles mål, nemlig at vinde medaljer til Danmark.