- Uddanelse
-
Fyns Sports College
Fyns Sports College vil igen i år tilbyde træning på højt niveau for både piger og drenge, der ønsker at supplere deres normale klubtræning.
Håndboldlinien på Fyns SportsCollege vil igen i år tilbyde træning på højt niveau for både piger og drenge.
Konceptet for håndboldlinien på Fyns SportsCollege er at træningen stadig er ment som et supplement til spillernes klubtræning. Af samme årsag lægger vi i den ugentlige træning meget vægt på at udvikle spillernes individuelle færdigheder i forsvar og angreb, f.eks. afleveringsteknik, finter, skudvarianter, parader og tacklinger. Fokuseringen på den enkelte betyder tillige, at det er lysten til at træne og ønsket om at blive en bedre spiller der er det afgørende.
For de ældste og dygtigste af spillerne (en gruppe på ca. 10), der spiller i 2 division eller figurerer i Dansk Håndbold Forbunds Ynglinge- og Ungdomslandsholdstrupper er en stor del af træningen vægttræning eller gymnastik, da de i forvejen træner meget i hal.
Vores kampaktiviteter er i år ændret til færre arrangementer med flere kampe. Vi får således besøg af både Ribe og Kolding og forventer flere kampe mod Oure skolerne.
Vi ser allerede nu frem til Danmarksmesterskaberne for Handelsskoler i slutningen af februar, hvor vi har meget stolte traditioner.
Træner for pigerne bliver Nicolai Schnoor, og for drengene har vi fået forhenværende landsholdspiller, og mange årig divisionstræner Per Sabro ved roret.
Fyns Sports College
- Skovsbovej 43
- 5700 Svendborg
- Tlf: 7222 5700
- Web: fynssportscollege.dk
























