EM-klumme: Indfør målteknologi

Fejlkendelser fra dommerne er en fast bestanddel i al topsport, og dommerne har ved det igangværende EM fået en hård medfart. Men en ting er manglende udvisninger eller billige straffekast, noget andet er mål, der burde være dømt, men ikke er blevet det. En tvivlssituation, hvor dommerne ikke kan se, om bolden er inde eller ej og måske dømmer forkert.

En sådan situation forekom i kampen mellem Tyskland og Makedonien tirsdag. Ved stillingen 24-23 til Tyskland 13 sekunder før tid fik makedonerne sendt et skud afsted, der måske, måske ikke, gik i mål. Dommerne dømte ikke mål, og tyskerne vandt kampen.

Den slags situationer er ikke ukendte. Hverken i håndbold eller i fodbold, der jo dybest set handler om det samme: at score flere mål end modstanderne. I VM-finalen i fodbold i 1966 fik England et mål anerkendt, hvor bolden på de gamle tv-klip ikke ser ud til at være inde. Det var mod Tyskland, og sjovt nok var der en modsat situation i kampen mellem de samme to hold ved VM i 2010, hvor englænderne blev snydt for et oplagt mål, fordi dommeren ikke havde set bolden over stregen.

Den slags er ikke så godt, især ikke i håndbold, hvor korruption og bestikkelse desværre ikke er fremmedord. Det sidste, håndbolden har brug for, er tvivlsspørgsmål, der kan skebe mistanker om urent trav. Men der er en løsning.

En dansk opfindelse har gjort, at elektronisk udstyr kan aflæse uden diskussion, om bolden er inde eller ej. Den ”intelligente” bold er blevet testet i blandt andet GF World Cup for et par år siden – en turnering, hvor jeg selv så hver eneste kamp, og hvor elektronikken ikke generede det fjerneste – faktisk fandt jeg først efter turneringen ud af, at jeg havde overværet et eksperiment.

Problemet er, at håndboldens øverste, styrende organer – EHF og IHF – er bagstræberiske i denne sag. Det samme gælder fodboldens UEFA og FIFA. Det er i sig selv uheldigt, for hvorfor skulle man tøve med at indføre et system, der kan eliminere enhver tvivl, hvis ikke det var fordi, man havde brug for ”tvivlsomme kendelser” engang imellem? Igen: Mistanker om snyd må og skal imødegås, og den intelligente bold er midlet. Det koster ikke spildtid, hvilket ellers har været et af argumenterne mod indførelse af teknologien, for bolden ved med det samme, om den er i mål eller ej.

Et andet argument mod indførelsen er, at betingelserne skal være ens for alle, uanset om de er højt betalte og estimerede topstjerner eller lallende amatører eller ungdomsspillere. Sikke noget vrøvl! Der er så mange penge og så meget prestige og interesse i topsport, at det da kun kan være til alles glæde, at udøverne har de bedst mulige rammer for deres sport. I argumentet ligger i øvrigt den underforståede præmis, at betingelserne, som det er nu, er ens for alle. Det er de ikke, kan jeg oplyse, og det skal de heller ikke være. Jeg har ikke ondt nogen steder over, at Iniesta, Xavi og Messi har bedre betingelser for at spille god fodbold, end mine tykke venner og jeg havde på Christiansbjerg I.F.'s knoldede og halvskaldede baner i det nordlige Aarhus, hvor jeg gjorde en række ynkelige forsøg på at spille fodbold, indtil en række skader som følge af elendig grundform og generel ugidelighed satte en stopper for det.

Hvorom alting er: Der må ikke være så meget som én mistanke om mere urent trav i håndboldsporten, og målteknologi er vejen til at eliminere én kilde til mistanker. Få det indført!